Den der hverdag

Puha, hvor dagene bare flyver afsted og på fredag får ungerne sommerferie. Vi har haft ekstrem meget at se til de sidste uger (kan også ses på de manglende blog-indlæg) og der kan vi godt mærke at vi har 4 børn. I sidste uge stod den på sommerhygge i Lauras klasse om tirsdagen, onsdag var der info møde for kommende skolebørn og torsdag sommerfest i børnehaven. Søndag havde Laura alle pigerne til fødselsdag. Denne uge troede jeg ville blive lidt lettere, men kan godt være vi ikke skal til en masse arrangementer, men så er der bare alt det andet.

Mandag var stille og rolig. Arbejde fra 9-17. Tirsdag mødte jeg igen kl. 9 og skulle med indskolingen på tur. Fik fri fra arbejde kl. 16. Hjem og hente børn og til bmx kl. 17-18:30.

I dag skal de store til idrætsdag i skolen. Det kræver lige en venlig madpakke og en fyldt drikkedunk – og skiftetøj (brandbilen kommer nemlig forbi til vandkamp). Børnehavebarnet skal på 10 km gå tur (måske længere – jeg kender ikke den præcise rute) med børnehaven. Hun skulle medbringe 50,- til frokosten som skal nydes på café. Så tænker de er trætte i aften. Den ældste skal til klasse arrangement kl. 17-19 og jeg skal til forældremøde i hans nye klasse kl. 17. Det var så den onsdag tænkte jeg …. indtil jeg så i min kalender, at den ældste tager på cykeltur med skolen i morgen og jeg har lovet at bage en glutenfri kage. Så den må jeg lige bage i aften … og så kom jeg i tanke om at Prinsessen jo fylder 9 år på lørdag og hellere må dele ud i klassen på fredag. Så jeg bager lige en kage mere. Og nu vi er ved fredag så skal de ældste spise morgenmad på skolen; den ene skal medbringe gf brød og den anden et franksbrød. Det skal vi også lige huske … og så skal jeg huske den kage jeg har lovet at bage til min kollegas afslutning på fredag!

Og så fik jeg slet ikke nævnt at jeg har et sommerarrangement på arbejdet i dag, så jeg får først fri kl. 16:45 og så er der også bmx træning torsdag og et møde torsdag aften 🙂

Jeg kan simpelthen ikke undvære min kalender – og denne her er virkelig smart med en kolonne til hver familiemedlem. Så har jeg styr på både mand, børn og mine egne aftaler.

Og nu må i endelig ikke opfatte dette indlæg som brok, jeg ville egentlig bare give jer et indblik i min dagligdag og tænker det ville være sjovt at høre fra jer andre om i oplever det samme?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *