Hama nisse – 1. december

Min hama nisse og jeg byder velkommen til min lille kreative julekalender. Jeg vil hver dag i december dele et lille kreativt projekt med jer. Det kan være alt fra klippe-klistre til julekager. Jeg håber at I har lyst til at følge med.

I dag får i denne søde hama nisse. Et lille hyggeligt projekt, hvor også børnene kan være med. Jeg synes nissen blev rigtig sød med sin store hue og det fine hjerte. Hvad synes I?

hama nisse

Min hama nisse fylder 6 plader. Jeg har brugt farverne julerød, hvid, beige og grå.

Jeg har taget et billede af nissen inden jeg strøg den i håb om at i lettere kan tælle perlerne. Personligt synes jeg at det er lettest at tælle inden figuren er strøget.

Hvis du har lyst til at lave mere julepynt i hama, så tjek evt min søde udgave af Chip og Chap eller det fine juleskilt til døren.

Mangler du juleinspiration? Så tjek min jule-opslagstavle på Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *