Kanelroulade – 17. december 2020

Kanel er duften af jul, hvis du spørger mig. Så denne lækre kanelroulade er et godt bud på en julekage.

Jeg har efterhånden bagt en hel del roulader efter jeg fandt ud af at det ikke er så svært som det ser ud til. De er alle bagt efter den samme opskrift. Men i anledning af julen skulle jeg prøve noget nyt. Det blev til en lækker kanelroulade.

Kanelrouladen, på billedet, er ikke bagt med glutenfri mel som den anden roulade, men det kan godt lade sig gøre at skifte hvedemelen ud med glutenfri mel. Det har ingen betydning for smagen.

kanelroulade

Ingredienser til kanelroulade

  • 125 g sukker
  • 4 æg
  • 2-3 tsk kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 125 g mel
  • marmelade (jeg brugte “hyben æble marmelade” fra Rema1000)
  • 2½ dl piskefløde


Fremgangsmåde:

  • Pisk æg, sukker og kanel til en let og luftig masse
  • Bland mel og bagepulver
  • Vend melet i æggemassen
  • Fordel dejen på en bageplade (husk bagepapir under)
  • Bages 10-15 minutter ved 200 grader
  • Lad den køle af imens du pisker flødeskum
  • Smør med marmelade og flødeskum inden den rulles til en roulade
  • Pynt med flødeskum og kanel
kanelroulade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *