Nu kan jeg altså snart ikke trække den længere. Tror jeg bliver nødt til at sende manden på loftet efter alle kasserne med julepynt i dag når jeg kommer hjem fra arbejde.
Jeg glæder mig til at pakke tingene ud. Grine af de sjove gamle hjemmelavede nisser og ungernes første juleklip – samt dele alle de historier der følger med rigtig meget af pynten. Og så glæder jeg mig til at se julelysene i børnenes øjne når vi står der med hovedet begravet ned i kasserne. Særligt husets yngste bliver så sjov i år – sidste år var hun med, men i år deltager hun rigtig. Hun er i øvrigt begyndt at sige ho ho ho hver gang hun ser et billede af julemanden. Det er altså en dejlig måned … og jeg elsker at pynte op og gerne lidt for meget pynt, men det er så svært at sortere og lidt nyt skal der jo også til.
