Den 5-årige Prinsesse var til fastelavnsfest i børnehaven i torsdags. Jeg har valgt årets kostume til hende og har de sidste par år haft ideen i mit hoved. Hun blev præcis så fin som jeg drømte om – min egen djævleprinsesse.

djævleprinsesse

Djævleprinsesse er vores eget udtryk for datteren. Hun lever gerne livet som Prinsesse, men opfører sig ind imellem som en rigtig djævel. Lige som alle andre piger er hun vild med Prinsesse verdenen og drømmer derfor også om at komme til fastelavn i en lang kjole. Jeg synes bare ikke der er så meget prinsesse i hende så derfor opfandt vi djævleprinsessen.

At sy kostume til en djævleprinsesse er ikke særlig svært. Jeg har syet en lang rød kjole i nervøs velour. Nervøs velour er det perfekte valg til fastelavns kostumerne, da det findes i mange farver til en god pris. Jeg fik også syet et sort slag med høj krave. Kraven har jeg stivet af med et stykke pap. Ganske enkelt. Rundt langs kanten har jeg påsyet en sort “pels”. Det giver et flot og elegant look uden at koste en hel bondegård.

djævleprinsesse

Hun blev sminket med rød lipgloss og glimmer over øjnene og flotte røde læber. Og selvfølgelig rød neglelak. Sminkedelen er ikke min stærke side. Men pyt så længe barnet er tilfreds.

Djævleprinsesse eller noget helt andet

Jeg har samlet flere ideer til fastelavn her på bloggen. Du finder det hele her eller ved at følge mig på Pinterest, hvor jeg har en opslagstavle med fastelavnstema.

Related Posts

One thought on “Djævleprinsesse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *