Weekend-kage #3
2. juni 2017Stop madspil – og bag en lækker svampet kage med kartoflerne fra aftensmaden. Mine børn synes jeg var skør – lige indtil de smagte kagen. Den er så lækker svampet og selv efter et par dage virker den stadig helt frisk.
Ingredienser: (ca. 30×40 form, halv portion til springform)
- 200 g margarine
- 300 g sukker
- 6 æg
- 350 g kogte kartofler
- 300 g mel (Schär Mix C er god hvis du vil bage glutenfri)
- 2 tsk bagepulver
- 3 tsk mandel essens
- Flormelis og kakao til glasur
Fremgangsmåde:
- Margarine og sukker piskes sammen.
- Derefter tilsættes æggeblommerne – en ad gangen – under omrøring.
- Tilsæt mandelessens
- Mos kartoflerne og tilsæt dem.
- Tilsæt mel og bagepulver
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen
Bages ca. 45 min ved 175 grader. Lad kagen køle ned inden du pynter med glasur