Hverdag

Momsterliv : en lang onsdag

Volleyball, julegaveværksted og grønkålssuppe er bare nogle af de ting min onsdag har budt på. Har du lyst til at læse mere om en hel almindelig onsdag hos en hel almindelig Momster-blogger? Okay hel almindelig er jeg nok ikke …. og måske er min onsdag heller ikke, men jeg lover dig at jeg har nået mange ting!

Den 1. november startede ret tidlig for mit vedkomne. Også før end planlagt, da min yngste datter vækkede mig kl. 5:14 – en halv time før vækkeuret. Desværre fik jeg ikke mere søvn, det gjorde hun tilgengæld. Morgenmad og madpakker blev klaret i fast rutine. Manden var hjemme så jeg kunne køre ud af døren uden at tænke på aflevering af de yngste. Den ældste fik et lift med mig til skolen, den anden tog bussen og de yngste blev afleveret af Far. Jeg mødte på skolen kl. 7:35. Hos os ringer det ind kl. 7:50, så nåede lige en lille sludder på lærerværelset. Idag var “temaet” bryster der er for store til amning – vildt seriøse lærere eller noget!

Mine matematik- og billedkunsttimer var i dag afløst af tur med 2. klasse. Vi skulle sammen med 3. kl. til Kids Volley stævne. Vi mødte 3 andre 3. klasser i hallen. Den ene klasse var min datter og hendes klassekammerater. Jeg havde i går fortalt 3. klasse (jeg underviser dem i natur/teknik) at de skulle møde min datter og hendes venner på banen i dag … og samtidig havde jeg fortalt min datter derhjemme hvor gode vi var. Jeg kan godt lide en lille konkurrence så jeg lovede min 3. klasse flødeboller hvis de vandt over min datter og hendes klasse. Og samme aftale fik de. Og tænk da vi skulle tælle point sammen lå de to klasser på en delt første plads …. og der måtte derfor en fin-tælling af antal point til før 3. klasse fra min skole kunne kåres som vindere. Min 2. klasse var eneste 2. klasse der deltog i stævnet, så de vandt også guld.

Eftermiddagen i SFO´en er brugt på vores julegaveværksted. Jeg må hellere lade være med at røbe hvad vi laver. Tænk hvis nogen læser med 🙂 Men vi knokler med flere forskellige projekter og det bliver så fint. Vi skal være færdige med gaverne inden vi starter julehygge op sidst i november.

Jeg fik fri fra arbejde kl 16:30. Jeg hentede de to yngste ved Svigerforældrene. Hentede den ældste til crossfit og kørte ham til skydning (kl. 17) Handlede imens han skød og derefter hjem og lave aftensmad. Børnene havde bestilt byg-selv-burger og jeg havde en portion grønkålssuppe som svigermor har lavet. Jeg har aldrig smagt det før men det blev godkendt.

Her kl. 19:40 blev de yngste puttet i nattøjet og pakket under dynen. De fik deres godnatsang “Lille Blob” og nu vil jeg se Den store bagedyst sammen med den bageglade 9-årige, som er vågnet op igen efter et migræne anfald.

Ønsker Jer alle en skøn onsdag aften

Billede fra Kreativ Messe i sidste weekend

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *