DIY,  Vi tester & anmelder

Kreakassen – hygge for små og store

Vi har været så heldige at teste Kreakassen for MomsterTest. En stor kasse fyldt med materialer til kreative projekter. Læs mere om konceptet og vores mening her og senere kommer den samlede vurdering på MomsterTest


Kreakassen bliver leveret som en overraskelsespakke en gang om måneden. Vi kendte ikke indholdet i forvejen, dog havde jeg på deres IG profil luret at det i januar handler om robotter. Jeg var derfor lige så spændt som børnene på at åbne pakken.

kreakassen

Caroline (7 år) fik lov til at lukke kassen op. Det hele lå fint pakket ind, hvilket gjorde os ekstra nysgerrige. Det fine papir kan i øvrigt fint genbruges til anden indpakning eller til kreative sysler.

kreakassen

Caroline fandt materialerne frem og ville straks igang med robot projektet. Vi læste beskrivelsen og gik i gang. Jeg er vild med at de sender et stykke papir med hvor der står nogle ideer til fremgangsmåden, men ikke en færdig løsning. Caroline tegnede sin idé og så løb vi lige ind i første problem. Vi manglede en limpistol. Så dagen efter blev der købt en ny limpistol og nu er hun klar til endnu flere projekter.

Da Laura (10) kom hjem fra legeaftale gik hun også straks igang. Hun ville prøve materiale sæt nr 2 fra Kreakassen. Hun skulle lave en collage. Der var vedlagt noget sort karton, maling og nogle vildt lækre farver fra Staedtler.

Da jeg tidligere har lavet en del scrapbooking blev jeg hurtigt grebet af projektet. Vi droppede malingen og satsede på farverne i stedet. For at gøre det mere personligt udskrev vi et par billeder af Laura.

Det var hyggeligt at klippe klistre sammen og jeg synes siderne vi fik lavet blev ret gode. De er nu lamineret og sat ind i hendes ringbind.

Kreakassen skaber kreativitet

Da vi var færdige med at klippe klistre vores collager lavede vi lige et lille billede med farverne på den sorte karton. Det blev super godt.

Kreakassen har givet os et par rigtige hyggelige timer sammen som familie. Det er utrolig let at gå til og det eneste det kræver er at du selv har et lille basislager med saks, lim (også gerne en limpistol) og lidt farver. Opgaverne er nemme at gå til og der er rigeligt materialer.

Mine piger har hygget sig og siger selv at det er sjovt at modtage en kasse med kreative sager. Og det kommer fra piger der har skuffer og skabe fyldt med kreative materialer. Så stor anbefaling til Kreakassen herfra.

Har du også fået lyst til at prøve Kreakassen sammen med dine børn? Så kan kassen bestilles her. Denne test er lavet i samarbejde med Momster Test, hvor du også inden længe vil kunne læse den samlede vurdering. I mellem tiden kan du jo smutte ind forbi og læse de andre test, der allerede er afsluttet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *