Kagetapas – det store ta´selv bord
5. august 2019Kagetapas blev temaet til den bage-glade datters 11-års fødselsdag. Det perfekte tema når man nu elsker at bage og lave lækre sager. Jeg deler her vores kage-liste.

Gæsterne blev inviteret til kagetapas, og flere spurgte om det bare var et finere ord for det sønderjyske kaffebord. Og nej, det er det ikke. For når man serverer Sønderjysk kaffebord er der “regler” for, hvad bordet skal byde på og det er bl.a. stopkager, lagkager, x antal småkager osv. De krav er der ikke til tapas. Og
Vores kagetapas
Vi brugte et par dage på at forberede vores kagetapas. Vi lavede en liste med ideer, satte x ved dem der helt sikkert skulle med (I ved; familiens favoritter) og søgte nye ideer og opskrifter på nettet. Der var også lige et par nye ideer, der skulle afprøves inden de skulle serveres, så det nåede vi også.
Vi endte med at servere følgende:
- Giftkage
- Romkugler
- Chokolademuffins
- Blinis
- Blondie
- Koldskåls cheesecake
- Hyldeblomst mousse
- Chokolademousse
- Kyskager
- Mini cheesecake med oreo
- Hvid chokolademousse
- Vandmelon, kirsebær og vindruer

Da der ikke var plads til alle kagerne på bordet valgte vi at lave et lille ta´selv bord og det var vældig populært. Der blev smagt på alle kagerne. Vi valgte at servere det hele i små stykker/portioner på nær min koldskåls cheesecake. Jeg var løbet tør for forme og kunne ikke rigtig skære den op på forhånd pga bunden, som ikke er helt fast. Men det gik nu også.
Vores blondie var utrolig populær og den skal vi helt klart bage igen. Allerede inden vi alle sad ved bordet havde Oldemor været i fadet og fortalt de andre at den bare var lækker.

Vi havde købt nogle små engangsbøtter i plast til at servere mousse i. De er ret små men passer perfekt til et kagetapas. Det var heldigvis let at vaske dem af bagefter så nu ligger de klar til næste skøre idé.
Dagens letteste projekt var de små Oreo cheesecakes. En Oreo pyntet med neutral smøreost rørt op med flormelis og et hindbær på toppen. Så bliver det ikke meget lettere og det smagte rigtig lækkert.

Håber I kan bruge vores liste til inspiration til jeres næste fest.
Husk at følge SuperPrinsessen på Pinterest, Instagram og Facebook.
[…] første gang i forbindelse med datterens fødselsdag i juni, hvor familien var inviteret til kagetapas. Kagen blev en stor succes og fik meget ros på […]
[…] Her hjemme spiser vi meget traditionelt. Vi kører ofte rundt i de samme retter og springer sjældent ud i nye opskrifter. Alt for sjældent hvis I spørger mig. Men mine børn har det bedst med at kende maden og de spiser mest når de kan se hver enkel ting. Min mand og jeg fik en gavekort med diverse lækre sager til en tapas. Jeg valgte derfor at servere tapas for hele familien. Både med de lækre sager fra vores kurv, men også med lækre sager for børnene. Det er første gang jeg serverer tapas – eller det vil sige, jeg har en gang tidligere smidt mig ud i tapas projektet. Dengang var det med kager, hvilket I kan læse mere om her. […]