Bøger

Børnebøger – hvad læser I?

Jeg byder efteråret velkommen med et lille tema her på bloggen; børnebøger. Jeg håber I har lyst til at følge med når vi deler vores yndlingsbøger for både de allermindste og de lidt større børn.

børnebøger

Jeg elsker at læse og det smitter selvfølgelig af på mængden af børnebøger her i huset. Vi ejer efterhånden et mindre børnebibliotek med især rigtig mange gode billedbøger, men også bøger til de lidt større børn. Med 4 børn er det nok ikke til at undgå og særligt børnenes forskellige interesser har haft indflydelse på vores reol.

Jeg vil i september køre et lille bogtema her på bloggen. Der vil komme boganmelderser på børnebøger, tips til læsning samt andre gode ideer som alle har noget med børn, bøger og læsning at gøre.

Mine børn og deres bøger

Mine egne børn elsker også en god bog. De to ældste læser selv. Den ældste ikke ret meget andet end lektier, men hende på 11 år nyder gerne en god bog. Den 7-årige knokler for at knække læsekoden. Hun har noget svære ved det end de to store har haft, men jeg fornemmer at det går fremad. Den yngste på knap 5 elsker at høre en god historie. Hun er ligeglad med, hvem af os der læser højt, lykken er bare når nogen gider at læse højt for hende.

Vi forsøger at læse højt hver dag. Som regel er det de to yngste, der skiftes til at vælge en bog på reolen. Men ind imellem vælger jeg en bog, så vi ikke altid ender med at læse de samme bøger igen og igen. Selvom gentagelser er godt, så er det også hyggeligt med lidt nyt.

Jeg håber at I har lyst til at læse med samt dele jeres favoritbøger med os. Måske I kender nogle som ikke allerede er læst her i huset?

Følg SuperPrinsessen på Facebook så er du sikker på at du ikke går glip af nye indlæg.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *