DIY

Nissehue til dukken – en let DIY

Jeg ved godt at jeg er tidligt ude, men hvis du lige som jeg gerne vil være klar til jul og måske overraske med hjemmelavede kalendergaver så er det nu du skal igang. Pigernes dukker manglede nissehue og det går jo ikke.

Jeg har været igang ved symaskinen i dag. Projektet lød på en lille nissehue til dukken. Jeg havde gemt en rød bluse som Johanne var vokset fra. Den var perfekt til formålet.

Jeg har lavet en lille nissehue diy til jer, hvis I også skulle få lyst til at sy lidt til dukken. Min vejledning passer til alle dukker uanset størrelse, hvilket jo gør den dejlig brugbar.

Start med at måle dukken om hovedet. I dette tilfælde måler Molly 35 cm i hovedomkreds. Jeg regner med 36 da den godt må sidde lidt løs.

Derefter finder du et stykke papir og en blyant. Nu skal der tegnes. Første streg skal være halv længde af hovedomkreds. I dette tilfælde 18 cm. Sæt et mærke midt på linien.

nissehue

Derefter tegnes højden på nissehuen. Jeg tager 28 cm.

Nu skal de skrå linier tegnes ind.

Nu er du klar til at klippe nissehuen ud.

nissehue

Fold nissehuen på midten og tegn en runding.

Et stykke nissehue mønster er nu klar til brug. Så er det bare at finde stof og symaskine frem.

Klar til nissehue syning

Mønsteret placeres på stoffet. Klip 2 ens stykker. Jeg brugte som skrevet en gammel t-shirt, men ellers kan du bruge jersey, fleece eller velour.

nissehue

Sy de to stykker sammen ret mod ret. Derefter klippes et stykke rib. I denne størrelse passer et stykke på 5×30 cm fint. Sy ribben på huen og nissehuen er færdig.

nissehue

Jeg skal lige have fundet en lille rest hvid bomuldsgarn så jeg kan lave en pompom men indtil da ser Molly fin ud i sin nye nissehue.

Følg mig på Pinterest hvor der ligger flere ideer til dukken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *