Leg & læring

Tabeltræning for små og store

2-4-6-8-10 …. vi startede stille og roligt med de små tabeller. Vi leger nemlig tabeltræning her hjemme og til formålet har vi fået et fantastisk spil.

tabeltræning
Reklame for Legeakademiet.dk

“Lær at gange” spillet er super til tabeltræning. Det er som sådan ikke et rigtig spil forstået på den måde at det ikke indeholder spilleregler som vi er vant til. Men i steder får du en lækker æske med små fine træklodser i skønne klare farver. Spillet har vi modtaget i gave fra Legeakademiet.dk

Vi har brugt spillet til tabeltræning og har i løbet af de sidste uger udviklet flere forskellige spil.

tabeltræning

Tabeltræning

Første spil spilles ved at alle brikker ligger på deres rigtige plads. Første spiller starter med at vælge en tabel. Nu skal tabellen siges højt og ved at vende klodserne kan man tjekke om svaret er korrekt. Ved rigtig svar tager man klodsen. Hvis man svarer forkert går turen videre og næste spiller må vælge en tabel. Det er okay at fortsætte med den tabel den første spiller var i gang med, men man må også starte en ny. Når man når til sidste klods i den tabel man har valgt går turen videre.

I en anden udgave starter spillet på samme måde som i første udgave. Her får man bare lov til at fortsætte indtil man svarer forkert. Det vil sige at kan man sine tabeller kan man score alle klodser.

En tredje udgave er at blande alle klodserne på bordet. De skal alle ligge med gange-stykket opad. Nu gælder det om at trække en klods og give modstanderen gangestykket. Svarer de rigtig får de klodsen, svarer de forkert ryger klodsen retur på bordet. Her kan det være en fordel at sortere lidt i antallet af tabeller inden i går igang.

Spillet er en super julegaveidé og passer rigtig godt til de yngste skolebørn. Husets 8-årige har hygget sig med at træne tabeller, men også de større børn har godt af at bruge hovedet lidt ind imellem.

Flere ideer

Ud over tabeltræning har børnene også brugt æsken og de fine klodser til at bygge mønstre. De skønne farver indbyder til kreativ leg.

Vi arbejder videre med flere kreative ideer til både tabeltræningen men også andre måder at bruge spillet på. Måske der kommer mere på bloggen senere. Hvis du lige som os elsker at spille spil samt kombinere leg og læring så tjek lige mine andre ideer ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *