Hjemmeskoleskema – planlæg dagens program

Hjemmeskoleskema – en super løsning til både børn og forældre. Jeg har været ved at gøre klar til de næste ugers hjemmeskole og tænkte der måske sidder andre forældre der ude, der har brug for et overblik over dagens program.

Jeg har 4 skolebørn hjemme de næste 2 uger (ja, måske endda længere) Jeg selv skal passe mit arbejde med nødpasning på skolen. Så for at gøre det lidt lettere for børnene at holde styr på deres daglige opgaver har jeg lavet et fint ark med dagens program, et hjemmeskoleskema.

Jeg forestiller mig at de hver morgen udfylder deres hjemmeskoleskema og at de så løbende kan krydse af når de har løst dagens opgave.

Da vi kørte hjemmeskole i foråret lavede vi en aftale om at når dagens opgaver er løst så har man fri. Det giver nogle dejlige aktive børn fra morgenstunden.

Jeg har noteret lektionerne i mine børns skema, da det så er lettere for dem at notere, hvis enkelte lærere ønsker at mødes med dem på meet i en lektion. Men jeg har også lavet et skema uden tider som I frit kan downloade. Klik blot på den sorte knap her under.

Find flere ideer til hjemmeskolen her på bloggen, hvis du lige som jeg gerne vil krydre skoledagen med lidt ud over de almindelige opgaver. Og følg gerne min samling af ideer på Pinterest.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *