Blomsterpotte – genbrug når det er bedst

Jeg elsker blomster og særligt her i overgangen mellem vinter og forår nyder jeg at have blomster i min stue. I dag deler jeg en lille diy på en smart genbrugs blomsterpotte.

Den fine blomsterpotte er lavet af en tom mælkekarton. Ideen er set flere steder på nettet og derfor ikke min opfindelse, men derfor kan jeg jo godt give inspirationen videre.

Det kræver lidt tålmodighed og en del styrke i fingrene, så derfor er projektet ikke egnet til de yngste børn.

Start med at skylle din mælkekarton og lukke den helt op.

blomsterpotte

Det eneste du nu skal gøre er at folde mælkekartonen så meget som muligt. Uden at ødelægge den. Du skal ikke folde/knække bunden.

blomsterpotte

Når du har foldet den rigtig mange gange begynder du stille og roligt at vride den rundt. Du vil nu opleve at den bliver blødere og blødere at arbejde med.

blomsterpotte

Når din mælkekarton er dejlig blød folder du den rundt. Stille og roligt et lille et stykke af gangen. Når den øverste del dækker kartonen ned til bunden retter du den til og folder en ekstra lille kant.

Og et stykke blomsterpotte er færdig

blomsterpotte

Flere blomsterpotter skal foldes

Jeg tænker at folde en masse blomsterpotter så jeg er klar til at så tomater og agurker til mit nye drivhus. De er lette at lave og mælkekartoner har vi masser af hver uge.

Jeg har netop oprettet en kategori til min have ideer – tjek den ud her.

Følg Superprinsessen

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *