Skoleskema – har du husket det hele?

Skoleskema – har du husket det hele?

25. januar 2022 0 Af Superprinsessen

Et smart skoleskema pynter nu på vores køleskab. Ikke et skoleskema som I kender dem, men et smart skema så børnene selv kan holde styr på deres taske.

Piktogrammer er ikke kun for børn med særlige behov. Rigtig mange velfungerende børn nyder godt af at have et tydeligt overblik over dagens små gøremål. En af de ting der altid halter, ikke at vi glemmer det, er hvem der har biblioteksdag hvornår og hvem skal have gymnastiktøjet med på hvilken dag? Så nu er der kommet et smart og overskueligt skema op.

Jeg har lavet sættet i en enkel udgave, hvor barnet selv kan farvelægge de små piktogrammer.

skoleskema

Hvis du også kender en der vil nyde godt af et overblik om morgenen, så er det muligt at printe mit skema inklusiv piktogrammer.

Skoleskema med piktogrammer (42 downloads)

Leg og læring

Det er ikke første gang jeg hopper ud i gør-det-selv materialer. Også tidligere har jeg lavet små opgaver og lege til de yngste. Jeg kan godt lide at kombinere leg og læring, hvilket også kommer til udtryk i mine opgaver. Hvis I f.eks. gerne vil have børnene med ud og gå så kan jeg anbefale jer at tage gå-bingo med. Her får I både motion og leg på samme tid. Og hvis I så snakker lidt undervejs omkring det i ser eller det I skal finde, så er det hurtigt kombineret med masser af læring. Vi snakker ofte om dyr når vi går ture, men også temaer som trafikregler og gangetabeller er oppe og vende.